www.detitaliensketorv.dk
 
 
 
blog detitaliensketorv.dk

Kvalitetsmærker
D.O.P - BIO

Kvalitetsmærker
I.C.E.A - I.G.P - C.C.P.B

 

Hej, jeg hedder Kirsten, jeg har længe gået og pudslet med ideen om denne butik, jeg har boet i Italien i flere år men jævnligt været hjemme i Danmark hvor jeg også har opholdt mig i længere perioder.
Jeg har i butikkerne derhjemme set at de fleste italienske produkter er supermarkeds varer d.v.s. fra storleverandører. Det er svært at finde den unikke ægte varer med stempel fra de italienske myndigheder som beviser oprindelsesstedet samt fremstillingsmetoden.
Jeg handler ofte, når jeg har muligheden for det, direkte i "salumificio" (landmandens butik), "caseificio" (hvor osten laves) eller i små landhandler hvor jeg finder typiske egnsprodukter, derfor tanken om at dele den glæde med hvem der ikke har disse små butikker henne om hjørnet.

Jeg vil inviterer jer til området appennino TOSCO/EMILIANO, som strækker sig fra Bologna til Parma og Giuseppe Verdi`s fødeby, fra Modena over bjergene mod Lucca og Puccini søen hvor Puccini`s værker blev til, samt det flade landskab mod Mantova, hvor Po floden og rismarkerne om vinteren gemmer sig i tågen.

Landsbyer der gennem torvepladserne i byernes midte fortæller om svundne tider hvor, man altid kan støde på antikke genstande der gemmer sig i butikker og baggårde.
Historien ligefrem summer i luften når der arrangeres fester og torvedage omkring de gamle slotte og fæstninger.

Dette område kaldes for "la cucina d`Italia" (Italiens køkken) herfra stammer tortellini, Parma skinke, ris, parmesan ost, aceto balsamico, salami, lambrusco, for blot at nævne nogle af herlighederne der laves af landmænd som bidrager til en stor biologisk diversitet og til bevaring af naturlige levesteder. Disse landmænd kæler om deres produkter og arbejder konstant på at kunne bibeholde og værne om deres unikke produkter som de laver på samme måde som deres forfædre.
Produkter som er 100% naturali, og det kan smages :-)
Ingen form for tilsætningsstoffer, den rigtige fremgangsmåde gør at det ikke er nødvendigt.
Jeg deler min interesse omkring " la cucina d`Italia " med Brunella som jeg har lært at kende på et "smagsprøve" kursus (salumi og vin), hun er sommelier og vindommer ved Vinitaly (Vinmesse i Verona) og andre konkorrencer i norditalien når der skal gives en pris på f.eks. årets vin, skinke, salami og andre produkter fra området.
Produkterne er for livsnydere som vil kræse for sig selv, familie og venner.

 

 

 




messer og markeder

 

messer og markeder
 
DET ITALIENSKE TORV.DK

 

kontrolrapport