www.detitaliensketorv.dk
 
 
  Det Italienske Torv

RISOTTO ALLA CARL JOHAN SVAMPE

Tilberedningstid ialt: 40 min.
Arbejdstid: ca. 15 min.

Ingredienser 4 personer

320 gr carnaroli (eller arborio) ris
800 ml grønsagssuppe (du kan bruge bouillion terninger)
½ glas hvid vin
400 gr friske carl johan svampe eller tørrede svampe)
jomfru oliven olie eller smør
1 løg
1 fed hvidløg
50 gr parmigiano reggiano drys
2 skefulde hakket persille
salt og peber

Tilberedning af Friske svampe:
Skal gøres rene, skær den nederste skive med jord væk, skær hovedet fra og gnid det forsigtigt med et fugtigt stykke stof (eller fugtig køkkenrulle). Når svampene er rene skal både stilk og hat skæres i skiver. I en dyb pande kommer du jomfru oliven olie og et fed presset hvidløg, du lader det stå et øjeblik (hvidløget må ikke brunes og skal tages fra igen) herefter kommes svampene i, medens det koger lystigt kommes der, efter behov, salt og peber ved. Hvis det er nødvendigt så kom lidt grønsagssuppe ved og tilsidst et drys hakket persille. Når de er færdig kogte og ligger i væske slukker du for ilden.
Tilberedning af tørrede svampe:
Skal ligge i vand et par timer før brug. Vandet skal dække svampene og det første hold vand hældes fra efter ca. ½ time, tag svampene forsigtigt op med hånden for ikke at få bundfald med. Der kommes nyt vand ved og nu skal det stå i ca. 2 timer. Tag svampene op, lad dem dryppe af i en si, og skær dem i tynde strimler. Behold vandet til at give din risotto en ekstra smag. I en dyb pande kommer du extra jomfru olivenolie og et fed presset hvidløg, du lader det stå et øjeblik (hvidløget må ikke brunes og skal tages fra igen) herefter kommes svampene i, medens det koger lystigt kommer du, efter behov, salt og peber ved. Hvis det er nødvendigt så kom lidt vand fra svampene ved. Når de er færdig kogte og ligger i væske slukker du for ilden.

Fremgangsmåde:
Hæld jomfru olivenolie i bunden af en dyb pande og svits det fint hakkede løg, kom risen ved og lad det svitse nogle minutter uden at brune. Kom vinen ved og rør rundt med en træske et par minutter til risen har suget vinen til sig.
Kom væske fra svampene ved (pas på ikke at få bundfaldet med) derefter grønsagssuppen, lidt ad gangen og rør jævnligt (risen må ikke blive tør), skal stå på svag ild indtil det er kogt (ca. 15 min. på kogepunktet).
Pas på at risen ikke bliver til grød, risotto skal være "al dente".
Ca. 5 min. før risottoen er færdig kommer du forsigtigt svampene ved (gem et par skefulde til at pynte med). Nu slukker du for ilden og kommer en stråle extra vergine olivenolie henover og pynt med friskhakket persille og svampe umiddelbart inden retten serveres, med friskrevet parmasan-ost til at strø ovenpå.


Det Italienske Torv
 
DET ITALIENSKE TORV.DK

 

kontrolrapport