www.detitaliensketorv.dk
 
 
  Det Italienske Torv

RISOTTO MED GORGONZOLA, PÆRE OG VALNØDDER

Tilberedningstid ialt: 35 min.
Arbejdstid: 15 min.

Ingredienser 4 personer

300 gr carnaroli ris
700 gr grønsagssuppe (du kan bruge bouillion terninger)
100 gr skarp gorgonzola
jomfru oliven olie (kan også bruge smør)
1 skalotteløg
40 gr valnødder
2 pære (1 ekstra til pynt)
1 glas hvid vin
100 gr parmigiano reggiano drys

Fremgangsmåde:
Hæld jomfru olivenolie i bunden af en dyb pande og svits det fint hakkede løg uden at lade det brune, kom risen ved og lad det stå et par minutter, nu hældes vinen i, rør forsigtigt med en træske til risen har suget vinen til sig.
Kom grønsagssuppen i lidt ad gangen og rør jævnligt (risen må ikke blive tør), skal stå på svag ild indtil det er kogt (ca. 15 min. på kogepunktet).
Pas på at risen ikke bliver til grød, risotto skal være "al dente".
Medens risen koger skæres gorgonzola i små terninger. De to pære skrælles og kernerne fjernes, en moses og den anden skæres ud i små terninger. Ca. 5 min. før risen er færdig kogt kommer du gorgonzola, pæremos og terninger i, rør forsigtigt til osten er smeltet. Nu kommer du en klat smør (eller en stråle jomfru oliven olie) og parmigiano reggiano drys i, rør stadig forsigtigt.
Risottoen pyntes med nødderne (groft hakket) og et par skiver pære (skåret ud i både).


Det Italienske Torv
 
DET ITALIENSKE TORV.DK

 

kontrolrapport