www.detitaliensketorv.dk
 
 
  Det Italienske Torv

For at lave den originale "Bruschetta fra Toscana" som også kaldes "Fettunta" (en fedtet skive!!)
skal man bruge brød fra Toscana. Er kendt for at være et af de få usaltede italienske brød.

TOSCANA BRØD

Tilberedningstid ialt: 2 dage
Arbejdstid: 2 gange 30 min.

Ingredienser :
550 gr hvedemel (har du muligheden for det,så køb italiensk hvedemel 00)
350 ml lunkent vand
extra jomfru olivenolie
12 gr frisk gær

Fremgangsmåde:

Den første dag:
Smelt 7 gr gær i 200 ml lunkent vand og bland det med 300 gr mel (som du først har siet).
Så begynder du at ælte og ælte, du holder op med at ælte, når du har en glat og elastisk kugle - husk at ælte mindst fem min. mere. Nu lægger du det ned i skålen, som dækkes med film (vita wrap), den skal nu stilles til hævning i 12 timer.

Den anden dag:
Filmen fjernes fra skålen, du tager dejen og smuldre den. Smelt 5 gr gær i 150 ml lunkent vand.
Si 250 gr mel på bordet lav et hul i midten hvori du hælder vand med gær og den smuldrede dej i midten. Nu ælter du dejen til den igen bliver til en glat og elastisk kugle. Det formes til et brød som placeres på brædepanden (med bagepapir drysset med mel). Dæk dejen med et rent viskestykke og lad den hvile lunt i 1½ time. Du tænder for ovnen, 10 min før brødet skal ind, ved 220 grader. Viskestykket fjernes, lav med en kniv et par kryds på overfladen.
Sæt brødet i ovnen og bag ved 220 grader i 10 min., så skruer du ned til 180 grader og lader brødet bage i 40 min.
Når du kan se at skorpen er hård så læg brødet over på grilpladen så den bliver ensartet bagt.

Brødet smager naturligvis himmelsk med en god jomfru oliven olie, når det er helt frisk - men Toscana-brødet gør sig lige så godt en eller to dage efter!
"Krummen" er blød, medens skorpen er brunlig, krokant og knasende.


 



Det Italienske Torv
 
DET ITALIENSKE TORV.DK

 

kontrolrapport